MOSEL
Moselfloden har sit udspring i den sydvestlige del af Vogeserne. Herfra løber floden nordpå gennem Frankrig til Schengen (LUX) og Perl (D), hvor den danner grænseflod mellem Luxembourg og Tyskland. Fra Wasserbilig (LUX) og Oberbillig (D) løber den alene gennem Tyskland, hvor den har sit udløb i Rhinen ved Deutsche Eck ved Koblenz.
Den tyske del af Mosel er med sine 8.813 Hektar Tysklands femte største vinområde, hvoraf 61% er tilplantet med Riesling, ca. 5.476 Ha, hvilket er næststørst efter Pfalz med 5.738 Ha Riesling. 90,5% af produktionen ved Mosel er hvidvin og 10,5% rød.
Vi har fire dygtige og spændende producenter ved Mosel. Producenter vi har kendt i en årrække inden vi begyndte at importere og som hver har sine fortrin. Vi er glade og stolte over at kunne præsentere deres vine i butikken eller på festivaler.
En af vores producenter sagde engang, at kan du ikke lave god Riesling vin ved Mosel, skal du ikke være vinbonde ved Mosel. Alle vores fire producenter ved Mosel kan lave god hvidvin på riesling, så det kriterie er opfyldt. Derudover forsøger de sig i større eller mindre grad med andre druesorter.
-
GONZLAY WEINE
-
LONGEN-SCHLÖDER
-
ZUM EULENTURM
-
STEPHAN FISCHER,
GONZLAY WEINE V/WEINGUT SCHÜTZ-SCHNEIDERS, TRABEN-TRARBACH
Ca. midt på Mosel har vi den næste producent i Traben-Trarbach, Heidi og Manfred Schneiders, der primært har marker i og omkring Enkirch.
Vi har kendt Heidi og Manfred siden 2006 og vi har mange gange overnattet og spist hos dem mens de var hotelværter på Hotels Gonzlay. Nu bor de i Traben, hvor de også viser os stor gæstfrihed. Manfred er ikke uddannet ønolog, men kok, har en god evne for at producere gode velsmagende tyske klassikere. Da de havde hotellet, sagde han ofte, at han lavede vin der passede til hans mad og mad, der passede til hans vin og det kan vi kun give ham ret i.
WEINKULTURGUT LONGEN-SCHLÖDER V/WEINGUT MARKUS LONGEN, LONGUICH
Vores sydligste producent, Longen-Schlöder, har til huse i byen Longuich nær Trier. Her har Sabine og Markus både restaurant, overnatningsmuligheder og vinkælder, hvor Markus producerer sine vine.
Markus følger ikke normen langs Mosel, hvor riesling er hoveddruen. Han eksperimenterer vellykket med både Sauvignon Blanc, Chardonnay, Merlot og Cabernet Sauvignon, hvor der ellers kunne have stået Riesling. Heller ikke på etiketområdet er Longen-Schlöder som flertallet, men de lader titlen Weinkulturgut komme til sin fulde ret, når de årligt får en tysk kunstner til at lave en ny etiket til en af deres vine.
Weinkulturgut Longen-Schlöder
Kirchenweg 9
D-54340 Longuich
www.longen-schloeder.de
ZUM EULENTURM V/WEINGUT TIMO STÖLBEN, BRIEDEL
Lidt længere nede af floden finder vi byen Briedel, hvor Timo Stölben holder til. Timo er en knalddygtig producent, der er inspireret af sin læretid i Italien. Efter flere år som kommende stjerne, har han nu fået kredit for sin dygtighed og entusiasme og er blevet optaget i Weinguide Deutchland, Gault & Millau på fjerde år.
I 2022 udgaven af Gault & Millau får Timos Riesling Sekt Brut Nature 2017 fuldt fortjent 90 point. Hans Sekt Brut 2017, samt den tørre Scäferlay, får begge 89 point for årgang 2020. Generelt laver Timo lette og elegante vine med stor kompleksitet i næse og mund – Det kan snyde ved første mundfuld, men giv dem tid til at overtage smagsløgene.
Weingut Zum Eulenturm
Hauptstrasse 218
D-56867 Briedel
www.zum-eulenturm.de
WEIN- & SEKTGUT STEPHAN FISCHER, ZELL AM MOSEL
I nabobyen Zell finder du Weingut Stephan Fischer og familie. Stephan producerer god gedigen og klassiks moselvin til fornuftige priser. Ved at arbejde ud fra sin filosofi, formår Stephan at give Zeller Schwatze Katz oprejsning som varemærke.
Stephan ønsker at genskabe varemærket, Zeller Schwatze Katz, som kvalitetsbetegnelse for byens bedste vine. Det sker bl.a. ved at hele processen fra mark til salgsklar vin foregår efter høje kvalitetsstandarder. Det starter med arbejdet på de stejle skiferskråninger og ender med lagringen af vinen i kælderen frem til markedsføring. – Alt sammen medvirkende til at vi er stolte af at præsentere Stephans vine for vores kunder.
Weingut Stephan Fischer
Merler Str. 12
D-56856 Zell
www.zweingut-stephan-fischer.de